Warehouse9 – live art venue

23.02.2018 21-05 Klub Æter: Whispering Sons // Mala Herba // Totem – concert


Klub Æter er stolte over at kunne præsentere tre stærke acts til vores åbningsfest på Warehouse9. Glæd Jer til mørke toner, faste beats og hjertesmerte, når Whispering Sons, Mala Herba og Totem indtager scenen!

Whispering Sons
Whispering Sons er et band der skal ses! Deres ekspressive og melankolske post-punk, kombineret med intense liveoptrædener, skaber en magisk atmosfære som er sjældent set. Whispering Sons er opkaldt efter et nummer af det danske kultband Moral. De har udgivet 2 EP’er, og dette bliver deres første koncert i Danmark.
Lyt: https://goo.gl/6RzRNM

Mala Herba
Zosia’s (Prison) soloprojekt leverer intens, dybtfølt synth med intrikate beats og et harmonisk overskud, der er de færreste forundt. Vokalen er insisterende men blød, og skal opleves. Mala Herba har indtil videre udgivet to EP’er, og dette bliver den første koncert i Danmark.
Lyt: https://goo.gl/LJzSkV

Totem
Christoffer Bagge (Metro Cult, Echo People, Kold Front, Totentanz) har skabt sit soloprojekt Totem som musikalsk katarsis. Musikken omhandler forholdet mellem liv og død, sygdom og renselse. Genremæssigt leges der med elementer af post-punk, industrial, wave og meget mere, men den melankolske melodi er altid omdrejningspunktet for de storladne sange. Dette bliver Totem’s debutkoncert.
Lyt: https://goo.gl/dKxD9A

Herudover vil Funeral TAPES og Rusted Teeth være at finde med bånd og plader, så husk kontanter!

DJ’s
Misty Manding
Miss Fish
Untitled Tricks

Entré: 70,-
Ingen forsalg
Kontant og mobilepay
Koncertstart 22:00

 

Comments are closed.